Røgfrit bål – Dakotabål

Kender du det med at få røg i øjnene, tøjet og håret luger af røg… Heldigvis er der en måde at undgå dette! Svaret er det næsten røgfrie bål: ”Dakota bål”.
 
”Dakota bål er et suverænt bål til madlavning, skjule bål og efterlade minimale bålrester. Herudover er Dakota bål  næsten helt røgfrit og supernemt at lave, hvis altså man ved hvordan. ”
Dakota bålet er også kendt som ”Dakota fire hole”. Som det fremgår af det engelske ord, er det i princippet et ”bål hul”. Dakota bålet skal nemlig graves ned og dette gøres for både at optimere refleksion af varme, så det gør det også nemmere, at lave bål i regnvejr. Herudover er bålet også meget sikre, at lave i stormvejr end almindelige bål som eksempelvis pagodebål. Det er blandt andet fordi Pagodebål og andre typer bål som laves direkte på jorden, nemt kan antænde grene, blade og græs da blæsten her bærer gløderne videre.  Det smarte ved Dakota bålet er, at det graves ned og dermed nedsætter risikoen for brandfare da store flammer og gnister ikke vakler frem og tilbage over jorden. Af egne erfaringer med at få svitset hår på bene, øjenbrynene og håret når bålets flammer vender på et spildt sekund, er dette heller ikke end fare mere. Dette undgår du nemlig også ved udforme dakotabålet. Udover at nedsætte brandfaren ved at lave bålet i kraftig vind eller på en blæsende dag, vil bålet få masser af ilt som er nødvendigt ved afbrænding og netop dette mindsker røgen. Dakota bålet er derfor også omtalt som ”sniger bålet” da det næsten er røgfrit og skjuler lys fra flammerne. Derfor var Dakotabålet meget udbredt i eksempelvis militæret under øvelser og udsending i tidligere krige, før nutidens meget effektive og nemme løsninger ”Meal, Ready-to-Eat”  er kommet til.
firekløver
græntræ

Hvordan vælger man den bedste bålplads?

Som tidligere nævnt, er dakota bålet et bål under jorden og det er derfor vigtigt at du udser dig det bedste sted, at lave dit bål. Her gælder det om at vælge den rigtige jordtype og placering. Placering spiller en stor rolle når du skal grave din bålplads ud da jordbunden er en kæmpe faktor. Jord med meget sandholdig jord eller strandsand vil få hullet falde sammen efter et stykke tid, da sandet/jorden vil tørre og dermed skride sammen. Ligeledes er meget stenholdigt jord også et dårligt valg, ikke kun fordi det er besværligt at grave i, men også i nogle tilfælde farligt! Sten kan nemlig indeholde fugt og når de varmes op ved høj varme, vil vandet gå på gasform og til sidst få stenene til at flække og i værste fald eksplodere. sidst kan bålet i sjældne tilfælde skabe en underjordist brand, hvis bålet laves omkring moser hvor store mængder metangas er lageret i tørvelaget! Men hvilken jordtype er bedst at grave sit dakotal bål i? Faktisk er skovbunden fantastisk til at lave sit bål i, da der ikke er mange sten, sand osv. som påvirker bålets brænde evne. Dog skal du være opmærksom på ikke at placerer bålet under træer og i træers rodnet da det kan dræbe træet. Det kan ikke undgås at grave et hul uden rødder, rødderne må bare ikke være større end din lille finger.

Sådan graves et dakota bål


Start med at finde vindretningen, kan du ikke finde ud af hvor vinden kommer fra, kan du slikke på din lillefinger og stikke den i luften, den koldeste side af fingeren er den retning vinden blæser fra. Marker med to pinde eller en finger hvilken vej vinden blæser, så du får en lige linje. Lad linjen være omkring 15 til 20 centimeter. Påbegynd så at grave et hul hvor hullets ene side lægger i forlængelse af stregen (som vist på billedet) dette hul skal være på størrelse med en holdbold og ca. 15 centimeter dybt. Grav nu et andet hul på modsatte side, dette hul skal være på størrelse med en basketbold og være ca. 25-30 centimeter dybt. Nu skal disse huller forbindes ved at grave en tunnel fra det mindste hul (åndehullet) og bålhullet. Tunnelen skal være en ca. en håndflade med spredte fingre, bred og en håndflade høj. Det kan være svært at sammenkoble disse huller med en skovl. Brug eventuelt en planteskovl eller snit en spids pind som kan hygges igennem. Hvis du bruger hænderne til at flytte jord eller at grave med, skal du passe på skarpe sten! Første gang jeg lavede dette bål skar jeg min håndflade på dette… En god ide er, at rundet hullet så åbningen er lidt mindre end selve bunden lidt ligesom en vase eller ballon dog lidt groft set. Dette sparer dig for meget trækløvning!

Røjfrit bål

Perfekte madbål


Her er et par tips til at lave det perfekte bål til madlavning:
Da bålet graves ned, for at øge bålets varme, er dette bål også ideelt til at lave mad over. Dakota bålet sparer dig for at lave et kæmpe bål med store flammer som kan være farligt og dyr i brænde at lave. Andre bål-typer er oftest for små og er svære at få ordentligt gang i, så de bliver varme nok til at kunne lave mad og koge vand over. Med Dakotabålet er dette intet problem, bålet bruger meget mindre brænde da der her ikke er særligt meget spildvarme i det, at bålet reflekterer varme fra tre sider. Derudover sørger hullet også for at koncentrerer flammerne omkring gryden og hermed optimere energien fra flammerne. Dette har vi også selv erfaret da vi sidst kogte vandet på ingen tid, i forhold til almindelige bål typer.

Hvordan slukker man et bål rigtigt?


Dakota bålet er supernemt at slukke, da der ikke kræves meget vand til slukning, du kan blot nøjes med at hælde et par liter i bålet og herefter tildække det efter brug. Har du ikke adgang til vand er det en god ide at lade bålet brande ud dagen inden så bålpladsen kan dækkes til morgenen efter. Sørg dog altid for at jorden ikke er alt for varm når bålpladsen dækkes til. Dette kan du tjekke ved at holde hånden på siderne i mindst 10 sekunder og gerne 20 sekunder for at være helt sikker på det ikke brænder videre. Efterlad bare brænde i hullet i jorden, dog ikke store kævler eller hele stubbe, men aske og kul skader ikke jorden men kultiverer jorden. Dermed efterlader du heller ingen skade eller bålrester til gene for andre.

Mad over bål

Bål i regnvejr:


Dakota bålet er også perfekt at bruge i regnvejr da bålet forbliver meget varmt selvom der skulle regne. Bålet reflekterer som tidligere nævnt nemlig varmen som sørger for at varmen stadig er høj, dog kan bålet komme til at ryge mere når det regner, da bålet ikke er ligeså varmt som i tørt vejr og derfor ikke brænder alle gasserne. Her mindsker en bål pande eller gryde også regnen da disse beskytter bålet mod regn. Det vigtigste ved at lave bål i regnvejr er aldrig, at placerer bålet så vand kan løbe ned i ilthullet, tunnel eller bålhullet, da bålet ellers vil blive oversvømmet. Hvis der skulle komme vand alligevel, kan du modhjælpe at vandet løber ned i hullerne ved at grave render og ”bygge” væge hele vejen omkring bålet. Hvis vejret har været godt dagen inden og jorden osv. er tør, er det også en god ide at lave væge omkring bålstedet da det her også mindsker brandfaren for at nærtliggende blade eller grene antænder.

Gode grunde til at lave et dakota bål i stedet for mange andre bål typer:

  • Kultiverer jorden
  • Ryger ikke
  • Nemt at slukke
  • Høj koncentration af varme
  • Perfekt madbål
  • Efterlader ikke bålrester
  • Chikanerer ikke naboer med røg
  • Nedsætter brandfaren
  • Perfekt i blæse- og regnvejr
  • Nemt at hænge gryde over
  • Nemt at slukke
Regnsky