Pakkeliste til teltturen

Skal du på telttur og er du i tvivl om, hvad der er nødvendigt for at få en god tur og ikke mindst en dejlig oplevelse i naturen? Når du skal på telttur, er det en god idé at have træffet et valg om hvilken type telttur du skal på. Skal du på telttur i fjeldet, i skoven, på teltplads, på telttur med familien eller skal du alene afsted?

Jeg tager her udgangspunkt i teltture i skoven og på teltpladser. Disse eksempler kræver meget forskellig pakning og eventuelt forberedelse.

Hvor må overnatte i telt?

Når du skal på tur i skove, må du ikke blot slå telt op alle steder. Har du planer om at overnatte i telt i en privat skov, er det lidt indviklet, dog ikke umuligt. Først skal du finde skovens ejer, og herefter kontakte ham eller skovfoged. hvis skoven er lejet ud til anden part, skal du også have lov af forpagteren af skoven.

Hvis du aldrig har prøvet, at sove i telt før eller ikke har modet til at kontakte ejere af private skove for at få tilladelse til at overnatte, vil jeg anbefale at overnatte i statsskove. Her er der mange skove, som du kvit og frit kan benytte til at overnatte i, derudover, er det også meget lettere at få ”tilladelse” til at overnatte. På Naturstyrelsens hjemmeside kan du nemt og hurtigt finde de skove og teltpladser nær dig, hvor du må slå telt op og overnatte. Du skal dog være opmærksom på, at der er mange steder hvor du ikke må tænde bål, men kun bruge ”storm køkken” som trangia og jetboils. Det er derfor vigtigt du undersøger, inden du tager afsted, om der er bålsted på teltpladsen eller om du skal medbringe trangia eller ligende med på turen!

Herunder er en vejledende pakkeliste til overnatning i telt, for dig der er i tvivl om, hvad du skal have med og er nødvendigt. Husk på at dette kun er en vejledende pakkeliste og det dermed ikke er nødvendigt, at have alle ting med. Følger du denne pakkeliste er den fyldestgørende for en god tur i telt! Det er derfor også tilladt at tilføje mere eller mindre til listen.


Vejledende pakkeliste til teltturen

  • Telt, ekstra pløkker, pløkhammer
  • Sovepose
  • Liggeunderlag/madras
  • Toiletsager, toiletpapir, skovl
  • Mad og drikke
  • Tøj afhængig af årstiden og vejr
  • Regn-/skaljakke
  • Ekstra bukser
  • Ekstra strømper, gerne et par om dagen
  • Sko/støvler
  • Myggenet eller myggespray
  • Gryde til bål -hvis bål er tilladt
  • Trangia eller anden stormklokken
  • Pande- og eller lommelygte
  • Drikkedunk
  • Eventuelt et tæppe
  • Kniv
  • Bålstarterkit med lighter eller tændstål
  • Eventuelt powerbank til mobilen
  • Eventuelt kort og kompas